Offentlig debat 2008

M97 bidrag

2008

Havnens farlige virksomheder ligger tæt sammen og nær på byen

Læserbrev i Århus Stiftstidende

6. august 2008

 

af Aase Sinding Kjær, M97

 

Oliebrand: For nylig var der for fjerde gang på under et år storbrand på Århus Havn. Heldigvis fik et kompetent brandvæsen ilden under kontrol, inden den bredte sig til to tanke med det meget brandfarlige methanol.

 

Byrådspolitikerne kappes om at udtale sig – dog ikke borgmesteren, som ellers også er formand for havnebestyrelsen.

 

Rådmand Peter Thyssen (R) vil sætte en undersøgelse i gang. Han ønsker bl.a. at finde ud af, om der er et mønster i de mange brande. En grundig undersøgelse af forholdene er bestemt påkrævet – medmindre den blot skal få borgerne til at glemme sagen. Men det er vel ikke så svært at finde et mønster. Der er jo en grund til, at mange af havnens virksomheder bærer betegnelsen risiko-virksomhed. Ordet risiko betyder fare! Byrådet har – også i de senere år - givet tilladelse til at placere eller udvide den slags virksomheder. Seneste eksempel er tilladelsen til den virkelig farlige virksomhed, Jysk Miljørens.

 

De farlige fabrikker ligger tæt sammen og desuden i umiddelbar nærhed af tæt bebyggede områder, hvor evakuering vil være særdeles vanskelig.

 

Politikerne har med åbne øjne prioriteret hensynet til vækst for Århus Havn over borgernes liv og helbred.

 

Røgen fra Karlshamn

Læserbrev i Århus Stiftstidende

4. august 2008

af Aase Sinding Kjær, M97

 

Røgsky: En bekymret ­læser har fortalt Århus Stiftstidende, at han næsten hver morgen ser en kæmpe, sort røgsky over byen. Avisen har kontaktet Aarhus Karlshamn, skorstenens ejer og onsdag 23. juli fortæller virksomhedens administrerende direktør, Jørgen Balle, i avisen, at røgen ikke er »værre end det, der kommer fra din og min brændeovn«.

 

Så kan vi alle føle os trygge igen! Eller kan vi? Mængden af røg fra skorstenen er vel trods alt markant større end mængden fra et par brændeovne (»din og min«). Og desuden har Danmarks Miljøundersøgelser påvist, at de fine partikler i røgen fra landets brændeovne bestemt ikke er ufarlige, men tværtimod koster samfundet over 1 mia. kroner årligt (pga. luftvejs- og hjerte-karsygdomme).

 

Vi vil gerne beroliges, hvis det er muligt. Men useriøse (bort)forklaringer har desværre den modsatte virkning.

 

 

27. juli 2008  Læserbrev i Århus Stiftstidende

Utrygt at være nabo til havnen

Af Aase Sinding Kjær, M97

Brand: Klokken er godt 19. Det er varmt - alle vinduer og døre er åbne. Lyden af mange sirener trænger sig på. Er der nu igen sket noget alvorligt på Århus Havn? Det er der åbenbart: store skyer af kulsort røg stiger op fra havneområdet. Vinduerne lukkes - naboerne alarmeres. Hvad er det denne gang? Er det farligt? Røgen vælder stadig op, og der lyder flere sirener. Branden må være svær at få bugt med. Pludselig lyder der et brag – hvad er eksploderet? Hvem giver os besked? Tv-kanalerne bringer ikke noget endnu. Også internettet er tavst. Skanseparken er fuld af sommerglade mennesker. De bekymrer sig ikke om røgskyen. Og ingen politibiler kører forbi for at advare.

 

Så begynder der at komme oplysninger på nettet og på tv. To tomme siloer er brudt i brand. Denne gang er det ikke AarhusKarlshamn. Siloerne tilhører et firma, der hedder Westway Terminals Danmark ApS. Ingen kan sige, hvor farligt det er. Ifølge politiet driver røgen ikke ind over byen – den har nu heller ikke retning væk fra byen.

 

Klokken nærmer sig 22. Kan vinduerne åbnes igen? Kan vi sove roligt i nat? Og de næste mange nætter?

 

10. juli 2008  Læserbrev i Århus Stiftstidende

Begræns bilerne i byen 

Af hensyn til livskvaliteten er letbanen en hastesag

Af Knud Jørgensen og Hans Pedersen, M97  

 

Trafik: Oplysningen om et stort P-hus på havnen ser vi i Århus Miljøgruppe M97 som et meget negativt tiltag. Det vil uvægerligt medføre øget biltrafik gennem byen, hvilket er imod byrådets erklærede politik om at begrænse bilerne i byen. Det officielle letbaneprojekt samt P-huset bliver tilsammen et stort negativt bidrag til CO2-regnskabet, og må betegnes som en klimamæssig skandaløs prioritering fra Århus Byråds side.

 

Mange politikere har vist interesse for letbanen i Århus. Det glæder os i M97. Men det er ikke det rigtige projekt. Det gør ikke nok for at dæmpe CO2-udslippet.

 

I M97 har vi studeret letbaner i mere end ti år, og inden trafikansvarlige politikere ville anerkende letbanen som en mulighed i byen. Af hensyn til CO2-udslippet fra trafikken mener M97, at det bedste grundlag for letbanen er de 10 største busruter, der har et stabilt passagertal på 30 millioner årligt, der på få år vil stige til omkring 40 millioner årligt.

 

Ud fra en terminal på Bruuns Bro skal de første etaper køre til Lystrup og Skejby Sygehus. En moderne letbane er eldrevet i by og i forstæder, og dieseldrevet ude på landet. Køretøjer med blandet drift er for dyre og for tunge. I Lystrup stiger man tørskoet om mellem Grenaabanen og tre af letbanens kommende linjer, den ene direkte til Skejby Sygehus.

 

Begynd med de store busruter. De to små nærbaner indarbejdes i takt med den videre udbygning. Træfældning og eksproprieringer af huse bør undgås. Busbaner er uden praktisk betydning og er kun forsinkende for projektet. Af hensyn til borgernes livskvalitet er letbanen en hastesag.

 

 

Opdateret 7. august 2008